En forening for dig som er på vej eller allerede er dernede.

Vi er foreningen for dig, mens du er væk hjemmefra!

Vi er et sundt mix af unge mellem 18 og 30-40 år. Det handler mest om livssyn og lysten til at give og dele som gør at vi finder det attraktivt at være en del af et ungt miljø.

Vores hovedarrangement er 'Ung dansker i Berlin' og der deltager mellem 35-45 personer og mange gange flere. For os drejer det sig om indholdet og ikke antal deltagere.

Du skal kunne komme og være en del af gruppe. Møde ligesindede, som er samme sted i livet som dig.

Vi ved at i ikke er rejst til Berlin for at hænge ud med danskere. Men fra tid til anden er det bare dejligt at møde forståelse.

Vi er en Dansk / Dansk-Berlins forening med fokus på at give Danske unge et sted at komme til og spørge og møde andre unge som er på vej mod Tyskland.

Initiativet er fuldt fungerende og er har over de to år som det har fungeret været besøgt af omkring 300 danske unge og er primært arrangeret over Facebook via gruppen:  ’Ung dansker i Berlin’. Der læser omkring 1100 unge med i kommende aktiviteter og hvad der måtte komme af jobopslag fra Berlins mange virksomheder som søger dansk talende medarbejdere.

Som det er nu, afholdes der 12 arrangementer om året og vi assisterer ca. 6-8 af Christianskirkens arrangementer med frivillige kræfter. Der deltager mellem 35 og 45 til hvert arrangement. De unge betaler omkring 25 kroner for et solidt måltid mad.

Vi deltager tillige med de øvrige danske foreninger i Berlin til de arrangementer som holdes for danskere i Berlin.

Vi ønsker ikke bare at være et tilbud for danskere som kommer fra Danmark. Vi åbner også dørene for de unge som kommer fra det Slesvigske danske mindretal. Der er allerede et par danske unge forbi, som deltagende til arrangementerne. Vi vil gerne være et sted hvor de kan komme og holde liv i det danske og få et dansk netværk. Vi ved det tager tid at opbygge et ry, men det skal nok komme med tiden og når vi bliver mere italesat i det Sydslesvigske.

Foreningens primære formål er at være almennyttigt og være i stand til at hjælpe danske unge med deres spørgsmål og give dem hjælp til selvhjælp til bl.a. at komme over de naturlige forskelle som der er mellem to landes praksisformer i offentlig administration, til at finde bolig og job. Kort fortalt, vi vil være der hvor man kan komme til hvis man har problemer med det fundamentale.